Bopælsordning: Den klassiske løsning, gjort moderne
Forskning i bopælsordning: fordele, faldgruber og trin-for-trin plan. Skab tryghed, lavere konflikt og stærke relationer for dit barn efter et brud.
10 min. læsetid
Tilknytning & Psykologi
Hvorfor du bør læse denne artikel
Du står måske med spørgsmålet om, hvordan jeres børn bedst bliver passet efter bruddet, og bopælsordningen virker som den stille, klassiske løsning. I denne guide får du et forskningsbaseret overblik over, hvad bopælsordning betyder for tilknytning, udvikling og trivsel. Du lærer, hvornår ordningen er meningsfuld, hvordan du gennemfører den praktisk, fair og med lavt konfliktniveau, og hvordan du samtidig beskytter mulighederne for et respektfuldt samarbejde – måske endda en senere forsoning – med din tidligere partner. Anbefalingerne bygger på studier fra tilknytningsforskning (Bowlby, Ainsworth), neurokemi om kærlighed og brud (Fisher, Acevedo, Young), forskningen i samlivsbrud og coparenting (Sbarra, Kelly, Emery, Amato, Warshak, Nielsen, Lamb) samt parforholdsforskning (Gottman, Johnson, Hendrick).
Hvad er en bopælsordning – og hvad handler det egentlig om?
En bopælsordning betyder, at barnet har fast bopæl hos én forælder (ofte kaldet bopælsforælderen), mens den anden forælder har regelmæssigt samvær. Juridisk kan I fortsat have fælles forældremyndighed, men hverdagens beslutninger ligger typisk hos bopælsforælderen. Samvær spænder fra enkelte eftermiddage over hver anden weekend til udvidet samvær (fx en hverdagsaften plus hver anden weekend og dele af ferier).
Vigtigt: Bopælsordning er ikke et tegn på god eller dårlig forældreskab. Det er en ramme, som – afhængigt af barnets alder, afstand mellem hjem, arbejdstider og konfliktniveau – kan være stabil og forudsigelig. For barnet er etiketten ikke afgørende. Det er tilknytningssikkerhed, pålidelighed og lav eksponering for forældrekonflikt.
Bopælsordning – styrker
Høj forudsigelighed: ét hjem som base, klare rutiner.
Mindre logistik (især ved lang afstand eller skæve arbejdstider).
For nogle børn (fx med særlige behov) mindre stress ved færre skift.
For nybrudte og højkonfliktpar ofte en mere stabil start.
Bopælsordning – begrænsninger
Risiko for ensidig hverdagsrelation, den anden bliver “weekendforælder”.
Risiko for gatekeeping: bopælsforælderen styrer uformelt adgang og information.
Ved høj samarbejdsevne kan en mere balanceret deleordning på sigt være fordelagtig.
Forskningen er tydelig: Modellen i sig selv afgør ikke barnets trivsel. Det gør kvaliteten af relationerne og samarbejdet mellem forældrene. Stabile bånd til begge forældre og lavt konfliktniveau er stærke markører for god udvikling (Kelly & Emery, 2003; Amato, 2010; Lamb, 2012).
Videnskabeligt grundlag: Tilknytning, stress og stabilitet
Tilknytningsteorien (Bowlby, 1969; Ainsworth m.fl., 1978) beskriver, at børn har brug for en sikker base: pålidelige omsorgspersoner, der reagerer fintfølende. Efter et brud ændrer behovet sig ikke, men hverdagsarkitekturen gør. En bopælsordning kan skabe en sikker base, hvis:
hverdagen er konsistent og omsorgsfuld,
samværet med den anden forælder er forudsigeligt, varmt og uden konflikt,
barnet ikke sættes i loyalitetskonflikt.
Neurobiologisk er børn følsomme over for uforudsigelighed og konflikt. Kronisk stress aktiverer bl.a. HPA-aksen, og det kan påvirke søvn, koncentration og følelsesregulering. Også forældre rammes: Brud aktiverer belønnings- og smertenetværk, der minder om fysisk smerte (Fisher m.fl., 2010). Hvis du koger indeni ved overleveringerne, er det ikke karakterbrist, men biologi. Gode strategier til følelsesregulering (åndedræt, planlagte pauser, neutral kommunikation) kan berolige kredsløbet bæredygtigt (Sbarra, 2015).
Kærlighedens neurokemi kan sammenlignes med en afhængighed.
Det forklarer, hvorfor små gnidninger ved afhentning kan trigge dig voldsomt. Målet er ikke at blive følelseskold, men at skabe forudsigelige, ritualiserede rutiner, der signalerer tryghed for dig og barnet. Her kan en korrekt sat bopælsordning skabe stabilitet.
Bopælsordning vs. deleordning: Læs forskningen nøgternt
Debatten om modeller er polariseret. Nogle metaanalyser peger på fordele ved delt fysisk omsorg (Bauserman, 2002; Nielsen, 2014), især når forældre samarbejder godt. Andre nuancerer: Ved højt konfliktniveau, stor afstand eller ugunstige arbejdstider kan hyppige skift belaste, især for meget små børn (McIntosh m.fl., 2010; Lamb, 2012; Warshak, 2014). Konsensus blandt udviklingspsykologer lyder:
Støt relation til begge forældre.
Minimer konflikt.
Planlæg alders- og behovstilpasset.
Evaluer praksis løbende og justér.
Bopælsordning er derfor ikke forældet. Det er en struktur, som i visse kontekster passer bedst, fx tidligt efter bruddet eller når rammerne gør deleordning vanskelig.
Alderstilpasset plan i bopælsordning
Børn har forskellige behov for overgange, kontaktformer og ritualer alt efter udviklingstrin.
Spædbørn (0–18 måneder): Høj følsomhed for adskillelse, korte men hyppige kontakter styrker fortrolighed til samværsforælderen. Overnatning vurderes individuelt, ikke pr. automatik udelukket. Fintfølelse, søvn-/spiserutiner og blide overleveringer er vigtige (Lamb, 2012; Warshak, 2014).
Småbørn (18–36 måneder): Genkendelige mønstre, samme overgangsritualer (fx altid den samme rygsæk, afskedssætning), korte video-/lydkontakter undervejs hvis ønsket.
Børnehavebørn (3–6 år): Klar ugeplan, visuelle kalendere, faste hente-/bringtider, simple forklaringer ("I dag er der tid hos far, i morgen afleverer jeg dig i børnehave").
Skolebørn (6–11 år): Planlægning og inddragelse i små valg (fx hvilke ting der skal med). Støt venskaber omkring begge hjem.
Unge (12+): Mere medbestemmelse, fleksibilitet ift. skole, fritid og venner. Ærlige snakke om ønsker uden at tale den anden forælder ned.
Vigtigt: Én model passer ikke altid. Tjek løbende søvn, appetit, humør, adskillelsesreaktioner og skole for at vurdere, om planen gavner dit barn. Justér i små trin frem for store svingskift.
Psykologiske nøgleprincipper, der styrker bopælsordningen
Sygdomsregel: Den der passer det syge barn, deler kort status: "Feber 38,5, Paracetamol 250 mg kl. 17:00, sover nu."
4Ferier og helligdage
Fordel ligeligt over året, også i en bopælsordning: fx halvdelen af ferier eller skiftende helligdage.
Tidlig planlægning (3 måneder før) reducerer konflikt.
5Beslutningsområder
Hverdagsbeslutninger: Tages rutinemæssigt af bopælsforælderen.
Grundlæggende beslutninger (skole, operationer, flytning): Tages i fællesskab ved fælles forældremyndighed, med frister og eskalationsvej (mediation, rådgivning).
6Økonomisk transparens
Afklar og dokumentér børnebidrag. Lad ikke pengeforventninger blande sig med kontakt og tilknytning.
Overleveringssætning: "Hav det godt, vi ses søndag kl. seks. Jeg glæder mig til at se dig."
Undgå kommentarer som "Uden dig er jeg helt alene" – det lægger ansvar for dine følelser på barnet.
Scenarier fra hverdagen
Sara, 34, datter Mia (4): Høj institutionsrytme, far arbejder i skiftehold. Løsning: Bopæl hos Sara, far hver onsdag 14–19 plus hver anden weekend. Overlevering altid ved institutionens port. Resultat: Færre tårer, mere forudsigelig "far-tid".
Thomas, 36, søn Noah (9): Skole, fodbold, lektier. Løsning: Bopæl hos mor, Thomas har hver anden weekend og hver mandag lektie- og træningssupport. Resultat: Noah oplever far som hverdagsstøtte, ikke kun "sjov-weekend".
Aylin, 29, baby Elif (10 måneder): Elif sover uroligt. Løsning: Hyppige korte kontakter, fælles indsovningsritual i begge hjem. Resultat: Styrket tilknytning til begge forældre, mindre stress.
Morten, 45, to børn (12, 14): Ungdomsliv og venner er vigtige. Løsning: Bopæl hos mor, fleksible ekstratider på hverdage efter børnenes ønske. Resultat: Oplevet medbestemmelse, færre konflikter.
Sænk konfliktniveauet – alfa og omega i bopælsordning
Forskning viser: Det er ikke bruddet i sig selv, men vedvarende konflikt der skader børn (Kelly & Emery, 2003; Amato, 2010; Cummings & Davies, 2010). Brug bopælsordningen til at modulere konflikt, ikke skjule den.
Klare grænser: Ingen diskussioner foran børn. Skriv efter 24 timers cooldown hvis noget er stridigt.
Understreg fælles værdier: "Vi er enige om: god morgenmad før skole, sengetid til tiden, respektfuld tone."
Deeskalations-tjekliste: Træk vejret (4–6), udskyd ("Jeg vender tilbage skriftligt i morgen"), neutralt sprog ("Jeg ser det anderledes, lad os samle muligheder skriftligt").
Achtung gatekeeping: Hvis du, bevidst eller ej, gør kontakt vanskelig ("Jakke mangler, tider passer aldrig"), skader det relationen barn–forælder og puster til konflikten. Forskning forbinder gatekeeping med dårligere coparenting-udfald.
Når afstand, arbejdstider eller særlige behov spiller ind
Lange afstande (>30–45 minutters kørsel): Konsolider tider (sjældnere men længere), støt digitale mellemrumskontakter.
Skiftehold: Planlæg rullende men genkendeligt (fx to faste eftermiddage i uge X uanset lige/ulige uge).
Bopælsordning i dansk kontekst – kort og praksisnært
Danmark: Fælles forældremyndighed er almindelig. Barnet har bopæl hos én forælder, samvær aftales konkret. Børns ret til begge forældre vægtes. Familieretshuset hjælper med rådgivning, aftaler og konflikthåndtering, Familieretten træffer afgørelser ved uenighed (Forældreansvarsloven).
Lov hjælper, men heler ikke relationer. Myndigheder foretrækker holdbare, konfliktreducerende løsninger. En tydelig bopælsordning kan være en deeskalerende bro.
Neuropsykologi ved overleveringer: Små ting er store
Børn kobler tryghed til forudsigelighed. Mikrosignaler ved overlevering (præcision, venlighed, samme ritual) mindsker fysiologisk stress. For forældre hjælper "hvis–så"-planer: "Hvis jeg mærker hjertebanken, trækker jeg vejret ind i 4 sekunder og ud i 6, siger min standardsætning og går efter 60 sekunder." Sbarra (2015) viser, at følelsesregulering efter brud er en sundhedsfaktor – du investerer i din langsigtede stabilitet.
Bopælsordning og dine chancer for senere forsoning
Målet er ikke manipulation, men tillid. Hvis du viser dig som pålidelig og samarbejdende coparent, opbygger du tillid. Det er valutaen i enhver relation. Parforskning (Gottman & Levenson, 1992; Johnson, 2004) peger på respekt, pålidelighed og deeskaleret kommunikation som bærende. At bruge barnet til at score point eller skabe jalousi virker giftigt – og både børn og systemet læser det.
Konkret holdning:
Jeg sætter barnets bedste over min sårethed.
Jeg er pålidelig, rolig, løsningsorienteret.
Jeg skriver kort og venligt.
Jeg adskiller par-emner fra forældre-emner.
Det skaber på sigt billedet af en partner, der giver tryghed – præcis det, tilknytningssystemer finder attraktivt.
Typiske fejl – og bedre alternativer
Fejl: Bruge overleveringer til parsnak. Bedre: 10-minutters-regel – kun barnets emner, maks. 10 minutter, resten skriftligt.
Fejl: Spontanitet som bevis på kærlighed. Bedre: Planlægning som bevis på ansvarlighed.
Fejl: Lade barnet være budbringer. Bedre: Direkte, voksen kommunikation (BIFF).
Fejl: "Jeg har barnet, så bestemmer jeg alt." Bedre: Hverdagsledelse ja, grundbeslutninger i fællesskab, information transparent.
70–80%
I mange lande bor børn overvejende hos mor – bopælsordning er udbredt.
Vigtigste indikator
Lavt forældrekonfliktniveau forudsiger stabil tilpasning hos børn.
90 dage
Så lang tid tager et nyt overleveringsritual ofte om at sætte sig – hold fast.
(Hinweis: Tal er omtrentlige og varierer efter land/studie. Pointen er stabilitet og lav konflikt.)
Hyppige særtilfælde
Nye partnere: Rolig introduktion, ingen tvungen nærhed. Respektér barnets loyalitet til den anden forælder.
Barn syg: Neutral information, ingen bebrejdelser. Hold jer til fakta.
Ekstratider til samværsforælderens hverdagsdeltagelse (lektier, træning).
Analysér konfliktmønstre, skærp regler.
Fase 4
Konsolidering (6–12 måneder)
Fiksér planen skriftligt, evt. med mediator.
Definér fleksibilitetsvindue (fx 1 bytte/måned efter aftale).
Andet review med barnet/børn alderssvarende.
Sprog der hjælper – og sprog der skader
Hjælpende: "Tak for præcis overlevering. Det gør det nemmere for Mia."
Hjælpende: "Jeg kan se, at Noahs træning er vigtig for dig. Jeg tager mandage."
Skadeligt: "Du tager ham jo aldrig. Jeg står med det hele."
Skadeligt: "Hvis du betaler mere, kan du se hende oftere."
Sprog former relation. Du træner tryghed – hos barn og eks.
Forældres egenomsorg
Brud er sorgarbejde. Forskning viser overlap mellem brud-smerte og fysisk smerte (Fisher m.fl., 2010). Det hjælper at:
Prioritere søvn, bevægelse, social støtte og struktureret hverdag.
Skrive ekspressivt (20 minutter, 3 dage) for at bearbejde.
Begrænse grublerier med “bekymringstid” (fx 15 minutter/dag) frem for hele dagen.
Søge professionel hjælp som ressource, ikke som nederlag.
Du beskytter både dig selv og coparenting-relationen – en hovedsøjle for en velfungerende bopælsordning.
Ved højkonflikt – hvornår bopælsordning beskytter særligt
Ved vedvarende høj konflikt kan en klart struktureret bopælsordning med få, ritualiserede overleveringer sænke belastningen for børn. Brug skriftlige aftaler, neutrale steder og om nødvendigt støttet eller overvåget samvær. Husk: Høj konflikt er ikke en livsdom. Med tid, mediation og rådgivning kan man gå fra “nødplan” til samarbejdende bopælsordning – og i sjældne tilfælde senere udvide samværet.
Ved vold, misbrug eller omsorgssvigt gælder sikkerhed før kontakt. Søg professionel og juridisk rådgivning. Her gælder særlige beskyttelsesstandarder.
Samværsforælderens rolle: Fra weekend til hverdagsanker
Du kan skabe hverdagsnærhed, selv om barnet ikke bor hos dig:
Tag faste lektiedage.
Hold respektfuld kontakt til lærere/læger.
Støt fritidsaktiviteter, ikke kun "events".
Dyrk små rutiner: læse sammen, lave mad, bevægelse.
Så oplever barnet dig som pålidelig og relevant – centralt for tilknytning.
Bopælsforælderens rolle: Åbenhed uden kontroltab
Du er hverdagens kaptajn og sætter tonen. Åben, struktureret samarbejde viser overskud og styrker barnet.
Information i små bidder: "Læge i dag 15:30, svar følger."
Muliggør kontakt, når barnet spørger, i rimeligt omfang.
Stol på din rutine: God hverdag kræver ikke at tale den anden ned.
Hvad siger reviews og konsensuspapirer?
Delt fysisk omsorg korrelerer ofte med gode outcomes, men kvaliteten af forældresamarbejdet modererer stærkt (Bauserman, 2002; Nielsen, 2014).
For små børn peges på fintfølelse, forudsigelige overgange og undgåelse af lange adskillelser fra begge forældre (Lamb, 2012; Warshak, 2014).
Høj konflikt er en negativ multiplikator – uanset model (Kelly & Emery, 2003; Amato, 2010).
Konklusion: En godt udført bopælsordning kan klare sig flot i studier, når den respekterer tilknytningsbehov hos begge og målrettet reducerer konflikt.
Gode formuleringer i hverdagen
"Vil du give sportstøjet med fredag? Tak på forhånd."
"Jeg har uploadet lektieoversigten. Sig til, hvis noget mangler."
"Vi er 10 minutter forsinkede. Jeg skriver kort før ankomst."
"Ferier: Jeg foreslår 29.07.–06.08. Alternativt 12.–20.08. Hvad passer dig?"
Undgå:
"Hvis du ikke havde været utro dengang…" (fortiden hører ikke til ved overlevering.)
"Sig til mor/far, at…" (barnet skal ikke være budbringer.)
Barnets perspektiv: Loyalitet og identitet
Børn elsker typisk begge forældre. Hvis du nedgør den anden, rammer det barnets identitet ("en del af mig er dårlig"). Bopælsordning giver dig magten over hverdagen. Brug den til at nære indre tryghed: ved at anerkende den anden forælder. Fabricius & Braver (2006) finder, at tid og kvalitet med begge forældre hænger sammen med trivsel og stabile relationer i voksenlivet.
Udbredte myter
"Bopælsordning = svagere bånd til samværsforælderen." Myte. Kvalitet, pålidelighed og hverdagsopgaver kan styrke båndet.
"Deleordning er altid bedst." Myte. Ved høj samarbejdsevne ofte godt, men ikke en universalløsning. Pasformen afgør.
"Små børn må aldrig overnatte." Myte. Ingen blanketforbud. Det afhænger af fintfølelse, rutiner og den konkrete tilknytning (Warshak, 2014).
Tjekliste: Jeres bopælsordning i 12 punkter
Fast ugeplan med tider og steder
Standard-overleveringsritual
BIFF-kommunikationsstandard
Fælles infoarkiv
Ferie-/helligdagskalender
Sygdomsregler
Lektier/skoleansvar
Fritid og transport
Tøj/medicin-tjek
Digitale kontakttider
Eskalationsvej ved konflikt
Review efter 3, 6 og 12 måneder
Case-vignetter – i dybden
Julie (29), Benjamin (31), søn Emil (2): Efter bruddet sover Emil uroligt. Løsning: Korte, hyppige kontakter hos far, samme indsovningsritual i begge hjem. Efter 8 uger sover Emil roligere, tårer ved overlevering er få.
Ahmed (42), Leyla (39), børn (7, 10): Høj konflikt. Løsning: Stram bopælsordning, klare weekender, neutral overlevering, kun skriftlig kommunikation. Efter 3 måneder markant færre eskalationer.
Nora (37), Kristian (38), datter (12): Ønsker medbestemmelse. Løsning: Bopælsordning med fleks-vindue. Datteren kan bytte 1×/måned, hvis begge forældre siger ja. Resultat: Oplevet autonomi, mere fred.
Mini‑værktøjskasse til overleveringer
Mobil-timer: 2 minutters åndedræt før ankomst.
Standardsætninger: "Tak. God aften." "Vi ses søndag kl. 18."
"Neutral nødperson": Ved for høj spænding, brug tredjepart eller sted med mange mennesker.
Forskning i forældrekommunikation og relationskvalitet
Gottman & Levenson (1992) viser, at foragt og nedgørelse forudsiger brud. Overført til coparenting: Foragt ved overleveringer skader både par- og forældre-relationen, og børn opfanger signalerne. Johnson (2004) fremhæver i emotionsfokuseret terapi vigtigheden af validering og ansvar. Også uden parforhold gælder: Emotionelt ansvar beskytter samarbejdet som forældre.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om bopælsordning
Nej. Afgørende er tilknytningssikkerhed, samarbejde og lav konflikt. En godt planlagt bopælsordning kan være meget god for børn.
Det afhænger af alder, tilknytning og logistik. Grundregel: forudsigeligt, alderspasset og med stabile ritualer. Korte hyppige kontakter til meget små børn, længere planlagte tider til skolebørn.
Definér puffer og en klar grænse (fx 15 minutter). Kommunikér BIFF: kort, sagligt. Ved gentagne forsinkelser, foreslå justering (andet sted/tid). Evt. mediation.
Hverdagsbeslutninger ja. Grundbeslutninger tages i fællesskab ved fælles forældremyndighed. Transparens er central – del information og respekter værdier.
Regelmæssig lektiestøtte, faste aftenritualer, deltagelse i skole-hjem-samarbejde, støtte til fritidsaktiviteter – pålideligt og planlagt.
Ikke nødvendigvis. Afskedstårer er normale. Se på helheden: søvn, appetit, humør. Er det vedvarende belastende, justér ritualer/tider eller søg rådgivning.
Langsom introduktion, alderssvarende, ingen tvang. Præsentér først, når det er stabilt. Undgå loyalitetskonflikter.
Ja. God praksis: Først stabilitet, dernæst – ved lav konflikt og god logistik – gradvis udvidelse af samvær.
Afklar børnebidrag separat og transparent. Byt aldrig kontakt mod penge. Tilknytning er ikke en handelsvare.
Gengæld ikke foran barnet. Styrk barnet ("Du må gerne elske jer begge"), dokumentér hændelser, søg modererede samtaler. Brug professionel hjælp om nødvendigt.
Konklusion: Klassisk form, moderne udførsel – til barnets bedste
Bopælsordning er ikke nostalgi. Det er en stabil mulighed, hvis den er tilknytningssensitiv, konfliktlav og barnets behov i centrum. Forskningen er klar: Planlagte strukturer, respektfuld coparenting-stil og aktiv støtte til relationen til begge forældre beskytter børn mest. Du kan – netop i den svære tid efter et brud – vise, at pålidelighed og samarbejde er muligt. Det hjælper dit barn i dag og deres relationer i morgen. Og det åbner døren for en mere moden form for partnerskab, hvad enten det er som coparents på øjenhøjde eller, hvis livet vil, som par på ny basis.
Udvidet: Ret og praksis i Danmark
Danmark – praksispunkter:
Familieretshuset: Første indgang til gratis rådgivning, hjælp til aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed. Børnesagkyndig rådgivning kan dæmpe konflikt og strukturere overleveringer.
Familieretten: Træffer afgørelser, når I ikke kan blive enige. Barnets bedste er afgørende, og barnets perspektiv inddrages alderssvarende.
Støttet/overvåget samvær: Ved høj konflikt eller sikkerhedsbekymringer kan samvær gennemføres med støtte eller tilsyn.
Dokumentation: Et roligt samværs-/kontaktlogbog (tider, særlige forhold, sygdom) understøtter saglighed og senere afklaring.
Bemærk: Regler og praksis kan ændre sig. Søg lokal juridisk rådgivning ved tvivl eller sikkerhedstemaer.
Forældre-aftale – skabelon til kopiering og tilpasning
Præambel
Vi sætter vores barn/børn i centrum. Vi handler respektfuldt, samarbejdende og transparent.
Bopæl og rammer
Bopæl: Barnet/børnene bor overvejende hos [Navn, adresse].
Samvær: Hver anden weekend [fr 18:00–sø 18:00] og hver [on 14:00–19:00]; justeringer efter aftale.
Overleveringer
Sted: Institution/skole (fredag), bopæl (søndag).
Præcision: +/− 10 minutter. Ved afvigelse kort besked på forhånd.
Skolesocialrådgiver/institutionsleder: Bro mellem hjemmene.
Husk: En bopælsordning er kun så god som dens udførsel. Med klarhed, ritualer, respekt og løbende finjustering kan den give børn det, de har mest brug for efter et brud: tryghed, tilhør og to pålidelige forældre.
Hvor store er dine chancer for at få din eks tilbage?
Find ud af på kun 8-10 minutter, hvor realistisk det er at finde sammen med din eks igen - baseret på relationspsykologi og praktiske indsigter.
Ainsworth, M. D. S., Blehar, M. C., Waters, E., & Wall, S. (1978). Patterns of attachment: A psychological study of the strange situation. Lawrence Erlbaum.
Amato, P. R. (2010). Research on divorce: Continuing trends and new developments. Journal of Marriage and Family, 72(3), 650–666.
Bauserman, R. (2002). Child adjustment in joint-custody versus sole-custody arrangements: A meta-analytic review. Journal of Family Psychology, 16(1), 91–102.
Bowlby, J. (1969). Attachment and loss: Vol. 1. Attachment. Basic Books.
Cummings, E. M., & Davies, P. (2010). Marital conflict and children: An emotional security perspective. Guilford Press.
Fabricius, W. V., & Braver, S. L. (2006). Parenting time, parent conflict, parent–child relationships, and children's physical health. I M. E. Lamb (red.), The role of the father in child development (4. udg., s. 659–690). Wiley.
Feinberg, M. E. (2003). The internal structure and ecological context of coparenting: A framework for research and intervention. Parenting: Science and Practice, 3(2), 95–131.
Fisher, H. E., Brown, L. L., Aron, A., Strong, G., Mashek, D., & Lewis, E. (2010). Reward, addiction, and emotion regulation systems associated with rejection in love. Journal of Neurophysiology, 104(1), 51–60.
Gottman, J. M., & Levenson, R. W. (1992). Marital processes predictive of later dissolution: Behavior, physiology, and health. Journal of Personality and Social Psychology, 63(2), 221–233.
Hendrick, S. S., & Hendrick, C. (1986). A theory and method of love. Journal of Personality and Social Psychology, 50(2), 392–402.
Johnson, S. M. (2004). The practice of emotionally focused couple therapy: Creating connection (2. udg.). Brunner-Routledge.
Kelly, J. B., & Emery, R. E. (2003). Children’s adjustment following divorce: Risk and resilience perspectives. Family Relations, 52(4), 352–362.
Lamb, M. E. (2012). Critical analysis of research on parenting plans and children's well-being. I R. E. Emery (red.), Renegotiating family relationships: Divorce, child custody, and mediation (2. udg., s. 170–197). Guilford Press.
McIntosh, J. E., Smyth, B. M., Kelaher, M., Wells, Y. D., & Long, C. M. (2010). Post-separation parenting arrangements and developmental outcomes for infants and children. Journal of Family Studies, 16(3), 215–229.
Nielsen, L. (2014). Shared physical custody: A review of the literature (Part I). Journal of Divorce & Remarriage, 55(8), 586–609.
Sbarra, D. A. (2015). Divorce and health: Current trends and future directions. Perspectives on Psychological Science, 10(2), 146–160.
van IJzendoorn, M. H. (1995). Adult attachment representations, parental responsiveness, and infant attachment: A meta-analysis on the predictive validity of the Adult Attachment Interview. Psychological Bulletin, 117(3), 387–403.
Warshak, R. A. (2014). Social science and parenting plans for young children: A consensus report. Psychology, Public Policy, and Law, 20(1), 46–67.
Young, L. J., & Wang, Z. (2004). The neurobiology of pair bonding. Nature Neuroscience, 7(10), 1048–1054.
Emery, R. E. (2012). Renegotiating family relationships: Divorce, child custody, and mediation (2. udg.). Guilford Press.
Field, T., Diego, M., Pelaez, M., Deeds, O., & Delgado, J. (2009). Breakup distress and the loss of intimacy in college students. Journal of College Counseling, 12(1), 33–44.
Acevedo, B. P., Aron, A., Fisher, H. E., & Brown, L. L. (2012). Neural correlates of long-term intense romantic love. Social Cognitive and Affective Neuroscience, 7(2), 145–159.
Hazan, C., & Shaver, P. R. (1987). Romantic love conceptualized as an attachment process. Journal of Personality and Social Psychology, 52(3), 511–524.
Hvor store er dine chancer for at få din eks tilbage?