Eks i nyt forhold med det samme: hvad betyder det?

Eks i nyt forhold med det samme? Lær hvad det kan betyde, hvordan rebound-forhold fungerer, og hvad du klogt kan gøre nu. Evidensbaserede råd.

24 min. læsetid Tilknytning & Psykologi

Hvorfor du bør læse denne artikel

Din eks er sprunget direkte ind i et nyt forhold, og dit hoved eksploderer af spørgsmål: Hvad betyder det? Var jeg ligegyldig? Er det den store kærlighed? Var der noget i gang før? Denne artikel hjælper dig med at forstå situationen videnskabeligt og handle ordnet. Du får psykologisk funderede forklaringer (tilknytningsteori, neurokemi, brudsforskning) og konkrete strategier til akut stabilisering, klare grænser, klog kommunikation og, når det giver mening, en evidensbaseret plan for at vurdere dine langsigtede chancer.

Hvad "eks direkte nyt forhold" kan betyde – og hvad det ikke gør

Når din tidligere partner går i et nyt forhold lige efter bruddet, kolliderer følelser og fortolkninger. Før du går i panik, så lad os ordne situationen, med videnskabelig nøgternhed og meget empati.

  • Et nyt forhold lige efter et brud kan være et forsøg på følelsesregulering (Sbarra & Emery, 2005), ikke nødvendigvis tegn på "ægte" binding.
  • Personer med undgående tilknytningsstil afslutter ofte følelsesmæssigt uger eller måneder før, og kan derfor udadtil virke som om de hurtigt er videre (Mikulincer & Shaver, 2007).
  • Neurokemisk minder brud om afrusning fra kærlighed, det kan udløse impulsive handlinger, inklusive hurtig ny-dating (Fisher et al., 2010).
  • Rebounds er ikke automatisk "forkerte". Studier viser blandede resultater: De kan stabilisere på kort sigt, men mislykkes ofte på sigt, hvis de bruges som flugt (Brumbaugh & Fraley, 2015).

Hvad det IKKE automatisk betyder

  • At du var værdiløs
  • At jeres forhold intet betød
  • At din eks har fundet "den eneste ene"
  • At du ingen chance har

Hvad det KAN betyde

  • Flugt fra brudssmerte
  • Undgående følelsesregulering (deaktivering)
  • Sociale behov og modvægt til ensomhed
  • Overlap (følelsesmæssigt eller tidsmæssigt)

Vigtigt: Enkeltstående tegn er ikke beviser. Fortolk ikke ud fra et enkelt opslag på sociale medier. Saml indikationer over tid og adfærd, ikke kun ord.

Videnskabelig baggrund: Hvorfor går nogle direkte videre?

1Tilknytningsteori: Strategier ved tab

Tilknytningsteori (Bowlby, 1969; Ainsworth et al., 1978; Hazan & Shaver, 1987) forklarer vores reaktioner efter brud:

  • Ængsteligt-ambivalente har tendens til "protestadfærd": ringer, skriver, beder om kontakt, og de lider mere ved afvisning. De tolker en ny relation hos eks som stærkt truende.
  • Undgående tilknyttede regulerer smerte med distance, afledning og kognitiv nedtoning af romantiske minder (deaktivering). De kan se ud som om de kommer "bedre" over bruddet, ofte med et nyt forhold.
  • Sikkert tilknyttede tillader sig sorg, reflekterer og går først senere ind i nye relationer.

Ifølge Mikulincer & Shaver (2007) bruger undgående personer oftere strategier som hurtig afledning og erstatningsrelationer, mens ængstelige personer grubler længere. Det betyder: Et hurtigt nyt forhold kan være et symptom på tilknytningsstil, ikke kvaliteten af den nye kærlighed.

2Neurokemi ved kærlighed, tab og "erstatning"

Romantisk kærlighed aktiverer dopaminerge belønningssystemer (Aron et al., 2005; Acevedo et al., 2012). Et brud ligner afrusning: Hjernen søger "stoffet" igen, opmærksomhed, nærhed, bekræftelse. Fisher et al. (2010) viste, at afvisning ved kærestesorg aktiverer områder, der også spiller ind ved afhængighed og smerte. Eisenberger et al. (2003) og Kross et al. (2011) fandt overlap mellem social og fysisk smerte.

Hvad betyder det i praksis? Et nyt forhold leverer hurtig dopaminerstatning. Det dæmper abstinenser på kort sigt, tomhed og uro. På lang sigt løser det ikke de oprindelige bindnings- og konfliktmønstre. Derfor føles rebounds stabile i starten, indtil dybere mønstre dukker op igen.

Kærlighedens neurokemi kan sammenlignes med en stofafhængighed.

Dr. Helen Fisher , Antropolog, Kinsey Institute

3Brudsforskning: Hvad hjælper reelt?

Sbarra & Emery (2005) viser, at kontaktreduktion, klare rutiner og social støtte fremmer tilpasning efter et brud. Slotter, Gardner & Finkel (2010) fandt, at selvkonceptets klarhed falder efter et brud, du ved midlertidigt mindre, hvem du er. Rebound kan udfylde hullet ved at tilbyde identitet via "vi". Det føles godt, men er ofte skrøbeligt, hvis det ikke bygger på reel selvudvikling. Tashiro & Frazier (2003) viser, at refleksiv bearbejdning fører til vækst, ikke bare et hurtigt skifte.

4Rebound-forhold: Forbandelse eller gave?

Data er blandede: Brumbaugh & Fraley (2015) rapporterede, at personer i rebound-forhold oplever mindre brudssmerte og højere selvværd på kort sigt. Langtidsholdbarhed afhænger stærkt af tilknytningssikkerhed og motiver. Hvis den nye relation primært bruges til at undgå smerte, øges risikoen for senere utilfredshed. Det matcher måske det, du ser: hurtig forelskelse, intense posts, og så et dyk, når hverdagskonflikter kommer.

Førstehjælp til dig: Stabiliser før du fortolker

Før du "gør" noget som helst, så stabiliser dig. Ellers rammer hver info om eks som et slag på et åbent sår.

  • Nødånding: 4 sekunder ind, 6 sekunder ud, i 3 minutter. Sænker stressresponsen.
  • Stimuli-nedskæring: 30 dages social-medie-detox fra eks og deres kreds.
  • Søvn-beskyttelse: Fast sengetid, ingen mobil 60 minutter før, sigt efter 7–8 timer.
  • Ankerkontakter: Definér to personer, du ringer til, før du skriver til eks.
  • Kropslig aktivering: 20–30 minutter rask gang dagligt, hjælper med at sænke kortisol.

Din hjerne er i "trusselstilstand". Hver impulsiv besked til eks forværrer abstinensen og forlænger helingen (Sbarra & Emery, 2005). Stabiliser først, beslut bagefter.

Hvad du realistisk kan udlede af din eks’ nye forhold

  • Hastighed siger mere om coping end om relationens dybde.
  • "Honeymoon"-udtryk udadtil (SoMe) er en dårlig indikator for varighed.
  • Konsistent adfærd over 3–6 måneder er mere sigende end de første 3 uger.
  • Hvis den nye person opfylder behov, der var kronisk uopfyldte hos jer, kan det øge stabiliteten, men kun hvis din eks også reflekterer egne mønstre.
  • Overlap, tidsmæssig eller følelsesmæssig, øger sandsynligheden for konflikter og skyld, ofte dynamit efter honeymoon.

ca. 60–70%

I studier rapporterer mange, at den akutte kærestesorg falder de første 6–8 uger, uafhængigt af om eks dater nyt (Sbarra & Emery, 2005).

3–6 måneder

Typisk vindue hvor rebound-forhold stabiliseres eller bryder, afhængigt af motiver og tilknytningssikkerhed (Brumbaugh & Fraley, 2015).

1–2 uger

De mest intense abstinensfølelser efter brud, derfor er "at gå direkte videre" psykologisk plausibelt (Fisher et al., 2010).

Praktisk plan: 4 faser når din eks har et nyt forhold med det samme

Fase 1

Akut stabilisering (dag 1–14)

  • Kontaktpause i mindst 14 dage (undtagelser: børn/økonomi, hold det sagligt, kort og planlagt).
  • SoMe-detox, identificér triggerlister (steder, sange, rutiner) og undgå dem i 2 uger.
  • Notér: 3 realistiske hypoteser for, hvorfor din eks dater nyt (coping, tilknytningsstil, ensomhed). Mål: kognitiv fleksibilitet fremfor katastrofetænkning.
Fase 2

Skab orden (uge 3–6)

  • No contact i 30–45 dage, hvis følelsesniveauet er højt. I stedet: sport, venner, terapi/coaching.
  • Refleksionsarbejde: Hvad var 3 tilbagevendende konflikter? Hvad var din andel? Hvad var din eks’ andel? Hvad vil du konkret arbejde med?
  • Forbered kommunikation: Lav 3 neutrale skabeloner (se nedenfor).
Fase 3

Realitetstjek og grænser (uge 6–12)

  • Tjek: Er der stadig stærke følelser? Er du handlingsdygtig, ikke reaktiv?
  • Hvis kontakt er nødvendig: Kun formålsgivet. Ingen "Hvordan går det?". Ingen sammenligning med den nye person.
  • Valg af mål: Vil du på sigt vinde eks tilbage eller give slip? Begge kræver stabilitet og selvværd.
Fase 4

Langsigtet retning (fra måned 3)

  • Hvis du vil vinde tilbage: Subtil genkontakt kun når eks’ nye forhold ikke forstyrres respektløst. Fokus: Vis en attraktiv, stabil version af dig selv, uden manipulation.
  • Hvis du vil give slip: Ritualer for afslutning (brev til dig selv, symbolsk farvel), nye projekter, nye sociale kredse.

Kommunikation: konkrete tekstskabeloner til svære situationer

  • Samforældreskab (sagligt, kort):
    • "Overlevering fredag kl. 18.00 som aftalt. Lægetid mandag kl. 15.30, info ligger i skoletasken."
  • Fælles bolig/økonomi:
    • "Bekræft venligst mødet med ejendomsmægleren d. 12.11 kl. 10.00. Jeg sender materialet forud."
  • Hvis eks viser det nye forhold offensivt:
    • "Jeg ønsker dig respekt i dine valg. Jeg har brug for afstand og holder mig til klare grænser. Ingen opdateringer om dit privatliv, tak."
  • Hvis du kan komme til at plapre:
    • "Jeg svarer i morgen, jeg er på farten nu." Du vinder tid i stedet for at handle impulsivt.
Forkert: "Hvordan kan du gøre det mod mig?" Det eskalerer og fodrer kun abstinenscyklussen.
Rigtigt: "Jeg er tilgængelig for det praktiske. Personligt tager jeg senere."

Hvor seriøst er det nye forhold? Objektive markører frem for mavefornemmelser

Hold øje med mønstre over 8–12 uger, ikke enkelthændelser:

  • Stabilitet i rutiner: Mødes de regelmæssigt uden for "særlige" events?
  • Konfliktevne: Tager de konflikter op eller dækkes de blot over? Undgående mønstre viser sig ved flugt eller afbrydelse.
  • Integration i hverdagen: Møder de familie/børn? Eller forbliver det en "parallelverden"?
  • Værdier og livsfase-fit: Deler de mål om arbejde, familie, hverdag? Honeymoon maskerer forskelle, hverdagen afslører dem.
  • Kommunikationskvalitet: Er der respekt, eller er der meget drama/on-off?

Hvis 3+ markører er stabilt positive, stiger chancen for, at det er mere end et rebound. Hvis 3+ er negative, stiger sandsynligheden for senere brud.

Scenarier fra praksis: Hvad kan du gøre

  • Sara, 34, 6 års forhold, han 36: Han poster 10 dage efter bruddet billeder med "hende".
    • Tolkning: Stor sandsynlighed for flugt/validering. Handling: 45 dage no contact, SoMe-detox, fokus på søvn/sport, ingen indirekte kanaler. Efter 8 uger neutralt check-in kun hvis praktisk nødvendigt.
  • Jonas, 29, hun 27: Hun var følelsesmæssigt distanceret i måneder, nu straks ny.
    • Tolkning: Forudgående fremmedgørelse, undgående deaktivering. Handling: Intet jag. Grænser, arbejde med selvkoncept (Slotter et al., 2010). Overvej kun samtale hvis hun proaktivt viser respekt.
  • Lea, 31, han 33, samforældreskab: Han præsenterer ny partner for barnet efter 3 uger.
    • Tolkning: Impulsivt, risikabelt for barnet. Handling: Roligt, skriftligt aftale standarder ("introduktion af nye partnere tidligst efter 3 måneder"), barnets bedste i centrum, evt. mediation.
  • Mark, 42, hun 40, lang ægteskab: Hun dater en kollega.
    • Tolkning: Muligt overlap. Handling: Ingen konfrontation uden fakta. Fokus på værdighed, økonomisk orden, juridisk rådgivning, følelsesmæssig beskyttelse (terapi).
  • Thomas, 27, han 27: Eks i nyt forhold i vennekredsen.
    • Tolkning: Socialt minefelt. Handling: Nye kredse, klare fest-grænser, midlertidig afstand fra fælles events.
  • Anja, 38, han 39: Han skriver trods nyt forhold fuld om natten.
    • Tolkning: Ambivalens, typisk rebound. Handling: Svar ikke. Næste dag: "Respektér mine grænser. Ingen kontakt uden for det praktiske."
  • Kenan, 33, hun 32: Hun blokerer opkald, men ser alle stories.
    • Tolkning: Opmærksomheds-binding uden ansvar. Handling: Skjul stories for hende, minimer kontaktkanaler, fokusér på dit eget liv.
  • Pernille, 26, han 28: Han vil være "venner" parallelt med ny relation.
    • Tolkning: Sikkerhedsnet. Handling: "Jeg har brug for afstand. Skriv om 8–12 uger, hvis situationen er afklaret."

Typiske tænke-fejl, der svækker dig nu

  • Alt-eller-intet: "Hvis der er en ny, er det slut." Realiteten er dynamisk, særligt de første 3–6 måneder (Brumbaugh & Fraley, 2015).
  • Tankelæsning: Du tror, du ved, hvad din eks føler. Du ser kun ydersiden.
  • Social sammenligningsfælde: Du idealiserer den nye person. Du kender ikke deres skyggesider.
  • Retro-nedgøring: Du devaluerer hele jeres forhold. Det hæmmer vækst (Tashiro & Frazier, 2003).

Erstat med: "Jeg observerer mønstre over tid. Jeg handler efter mine værdier. Jeg beskytter min værdighed."

Hvis I har børn: Strammere rammer

  • Adskil forældre-chat og privatliv: Brug separate kanaler. Ingen smalltalk.
  • Introduktion af nye partnere: Anbefalet ventetid 3–6 måneder og børnevenlig introduktion. Aftal regler skriftligt.
  • Overleveringsprotokoller: Hvad? Hvornår? Hvor? Undgå dørtrinssnak.
  • Konflikter: Mediation frem for skænderi foran barnet.

Børn har brug for sikkerhed, ikke trekantsdrama. Fokus på struktur, forudsigelighed og respektfuld kommunikation, selv om det gør ondt indeni.

Bliv sikker: Din bedste "strategi" – med eller uden eks

Tilknytningsforskning viser, at sikre strategier gør dig mere attraktiv og lykkeligere, uafhængigt af hvad din eks gør (Mikulincer & Shaver, 2007).

  • Emotionel selvberoligelse: Åndedræt, bevægelse, søvnhygiejne, journaling.
  • Kognitiv reframing: Spørg "Hvilken alternativ forklaring er lige så plausibel?"
  • Værdibaserede valg: Definér 3 kerneværdier (fx respekt, ærlighed, sundhed) og mål handlinger efter dem.
  • Social base: Fortrolige der ikke fodrer dig med eks-nyheder.
  • Professionel støtte: Korttidsterapi, EFT-orienteret coaching (Johnson, 2004).

Guide: Hvis du på sigt vil vinde eks tilbage (uden manipulation)

  • Respektér det nye forhold: Ingen sabotage, ingen jalousi-spil.
  • Byg attraktivitet indirekte: Stabilitet, aktivitet, social forbundethed.
  • Strategiske, sjældne berøringspunkter: Kun når dit nervesystem er roligt. Korte, venlige, ikke-behovsstyrede beskeder.
  • Ingen trekantskommunikation: Tal aldrig om den nye person. Du er ikke kommentator på deres relation.
  • Ventetid: Realistisk 3–6 måneder før der overhovedet kan komme tegn på åbning, og kun hvis du har ændret dig, og eks’ nye forhold ikke bærer.

Hvis døre åbnes: Fokuser på ægte ansvarstagen, klare ønsker, sikker kommunikation (jeg-budskaber, aktiv empati). Hvis ikke: Ær dit liv og giv slip.

Tegn på at slippe er klogere

  • Respektløshed, nedgøring, løgne i kæde.
  • Vold, fysisk eller psykisk, søg straks afstand og hjælp.
  • Kronisk utroskab/overlap-mønstre.
  • Din krop er i konstant alarm: Søvnløshed, panik, arbejde lider. Prioritet: sundhed.

At slippe er ikke at fejle, det er selvbeskyttelse og ofte vækst (Tashiro & Frazier, 2003).

Din selvomsorgsværktøjskasse (konkret og mulig)

  • 10-minutters morgenrutine: 2 min åndedræt, skriv 3 ting du er taknemmelig for, 5 min bevægelse.
  • "Tanke-stop"-kort: Når grubleriet starter, sig højt "Stop", skift til en konkret opgave (opvask, gåtur).
  • "Hvis-så"-planer: Hvis jeg vil tjekke deres profil, så ringer jeg til X eller åbner mit journal.
  • Ugentlig plan: 2 sportsaftaler, 2 sociale aftaler, 1 læringsprojekt.
  • Digital hygiejne: Slå eks fra, færre notifikationer, mobilfrie tider med lavt grubleri.

Sociale medier: Maksimal gavn, minimal ild

  • Slå fra i 30–60 dage.
  • Intet "hate-scrolling" på den nye person, det brænder sig fast i hukommelsen.
  • Egne posts: Autentiske, ikke overiscenesatte. Intet "Se hvad du mistede". Det gennemskues.

Grænsetilfælde: Når eks’ nye forhold virker stabilt

Det sker, at din eks går ind i et velfungerende, modent partnerskab. Tegn: rolig tone, stabile rutiner, integration i familie/børn efter passende tid, mindre online-show, mere reel planlægning. I så fald:

  • Respektér deres beslutning. Du vinder værdighed og fred.
  • Brug energien på din vækst: Terapi, nye mål, venskaber, rejser, efteruddannelse.
  • "Succes" er ikke at få eks tilbage, men at blive dig selv igen, tryg, forbundet, levende.

Mikro-psykologi: Hvad sker der i dit hoved, og hvordan vender du det

  • Triggere: Fotos, steder, sange. Strategi: Udskyd eksponering, derefter doseret og bevidst, ikke de første 2–3 uger.
  • Intrusioner (tanke-blitz): Sæt ord på, hvad der sker, "Jeg bliver trigget, det går over". Det mindsker fusion.
  • Kropsmarkører: Trykken i bryst/hals. Modtræk: Længere udånding, sænk skuldre, slip kæbe.
  • Selvværd: Knyt det ikke til andres bekræftelse. Øvelse: Dagligt 1 handling kun for dig, uden social feedback.

Mini-laboratorier: Øv sikker kommunikation

  • Spejling: "Jeg hører, du ønsker X. Jeg kan tilbyde Y."
  • Jeg i stedet for du: "Jeg har brug for afstand for at have det godt" i stedet for "Du ødelægger mig".
  • Tidsbuffer: "Jeg vender tilbage i morgen." Det skaber selvkontrol.

Advarsler på at du vikler dig ind i eks

  • Du kender hver post fra den nye person udenad.
  • Du "tilfældigt" dukker op steder, de er.
  • Du bruger fælles venner som radar.
  • Du forhandler konstant dine grænser ned.

Hvis 2+ passer: Træk nødbremsen nu, 30 dage no contact, social hygiejne, nye rutiner.

Etik: Ingen spil, ingen trekanter

Gottman (1994) betoner, at foragt og nedgøring er giftigt, også i brudskontekst. Byg ikke alliancer mod den nye person, brug ikke jalousi som værktøj. Selv hvis du tror, det "virker", er det en pyrrhussejr. Moden tiltrækning opstår gennem sikkerhed, klarhed og integritet.

Vignetter: Dyk dybere i psykodynamikken

  • "Hurtig dobbelbinding": Undgående eks, fungerer stærkt i hverdagen, undgår intimitet, starter hurtigt nyt. Udadtil sikker, indadtil lukket. Prognose: Stabil i starten, senere konflikter når tilknytningstemaer dukker op.
  • "Frygt for at være alene": Ængstelige eks-partnere springer ind i enhver nærhed. Prognose: Meget drama, on-off, jalousi. Bedring kræver arbejde med selvværd og følelsesregulering.
  • "Overlap/transfer": Følelsesmæssig affære i slutningen af jeres relation. Prognose: Uforløst skyld, hyppig hemmelig sammenligning med dig, mulig selvnedbrydning af den nye relation efter honeymoon, men ikke garanteret.
  • "Sikker overgang": Sjælden, men reel: Reflekteret brud, passende sorg, senere ny, passende binding. Prognose: stabil. Giv slip og find din egen lykke.

Mini-assessments: Spørgsmål til dig

  • Følelsesmæssig tilstand: Kan du forblive ikke-reaktiv i en uge? Hvis nej, gul-rød zone, mere stabilisering.
  • Værdikompas: Vil det krænke dine værdier at "gribe ind" nu? Hvis ja, lad være.
  • Målklarhed: Vil du have din eks som person, eller rollen/sikkerheden? Hvis rolle, arbejd med indre sikkerhed.

Dine chancer – realistisk og uden sukker

  • Kortsigtet (0–8 uger): Minimal. Rebounds er neurokemisk stærke. Pres skaber modpres.
  • Mellemlang sigt (3–6 måneder): Der kan opstå vinduer, hvis den nye relation ikke består hverdagen, og du er tydeligt vokset.
  • Lang sigt (>6 måneder): Muligt, hvis begge har reflekteret, og der stadig er match. Tiden viser dog ofte, at andre veje er bedre.

Dit bedste greb er altid: Bliv en sikker, tilfreds version af dig selv. Det øger alle gode livsmuligheder, med eller uden eks.

Hyppige fejl nu – og kloge alternativer

  • Fejl: Drunk texting. Alternativ: Lad beskeden ligge som kladde, slet den om morgenen.
  • Fejl: Sammenligne med den nye person. Alternativ: Lev dine værdier, stop sammenligninger.
  • Fejl: Brug vennekredsen som spionage. Alternativ: Bed klart om "ingen opdateringer".
  • Fejl: Ultimatum af afmagt. Alternativ: Rolige, konsekvente grænser.

Avanceret: Hvis der (senere) kommer kontakt

  • Indstilling: Ingen bebrejdelser, intet forhør. Tak for det gode, ansvar for dit eget.
  • Samtale-regel: Tal 1/3, spørg 2/3. Aktiv lytning, intet pres.
  • Emne: Kun jeres dynamik, ikke den nye person. Spørg: "Hvad skulle der til, for at du igen følte dig tryg?" Kun hvis der er plads til det.

Praktisk tjekliste (print den)

  • 30–45 dage no contact (undtagelser: saglige emner, børn).
  • Social detox: Slå fra, unfollow, ingen fælles radar-kilder.
  • Daglig krops-anker: Bevægelse, åndedræt, søvnhygiejne.
  • Ugentlig gennemgang: Hvad styrkede mig? Hvad svækkede mig? Næste uge 1 % bedre.
  • Værdi-statement: 3 sætninger der guider dig. Læs dem hver morgen.

FAQ – Eks direkte nyt forhold: Dine mest presserende spørgsmål

Nej. Mange er rebounds, men ikke alle. Det afgørende er motiver (flugt vs. modenhed), stabilitetsmarkører over 8–12 uger og tilknytningssikkerhed (Brumbaugh & Fraley, 2015).

På kort sigt reducerer det kontaktmuligheder. På sigt er chancer ikke nul, men de afhænger af din egen vækst og den nye relations reelle kvalitet.

Kamp i form af pres skaber modpres. Vis i stedet selvrespekt, ro og klare grænser. Det er både sundere og mere attraktivt.

Saml beviser, handle værdigt. Ved massiv respektløshed: afstand, juridisk rådgivning (ved ægteskab/børn) og selvbeskyttelse. Ingen offentlig udskamning.

Mindst 30 dage, ved høj reaktivitet 45–60. Med børn: "grå sten". Kun sagligt, kort, forudsigeligt.

Nej. Det skader din integritet og virker imod dig (Gottman, 1994). Hvis overhovedet, så tal om jeres dynamik, ikke tredjeparter.

Ja. Det forlænger abstinenser og forvrænger perceptioner (Marshall, 2012). At slå fra er selvomsorg.

Ja, hvis partnerne er reflekterede, og relationen er mere end en flugt. Det er dog sjældnere end SoMe-shows antyder.

Bed dem om ikke at give dig opdateringer. Flyt fokus til andre kredse i nogle måneder.

Det er normalt i abstinenscyklussen (Fisher et al., 2010). Strukturér hverdagen, reducer triggere, og få professionel hjælp til følelsesregulering.

Forstå dybden: Protest, fortvivlelse, løsrivelse – og hvorfor "de 5 faser" kan vildlede

  • Tilknytningssystemer reagerer ofte i tre bølger: protest (søge kontakt), fortvivlelse (energidyk, grubleri), løsrivelse (psykisk distance). Det ligger tættere på Bowlbys model end den populære "5-fase"-idé.
  • Forskning kritiserer stive faser: Mennesker sørger forskelligt. Mange viser bemærkelsesværdig resiliens (Wortman & Silver, 1989; Bonanno, 2004). At din eks "fungerer" betyder ikke, at det er ligegyldigt. Det kan være resiliens eller undgåelse.
  • Praksis: Giv dig selv lov til bølger frem for faser. Mål din fremgang i uger, ikke dage.

Kort selvtjek af tilknytningsstil (ikke diagnose)

Besvar hver sætning fra 1 (helt uenig) til 7 (helt enig):

Ængstelighed

  1. Jeg bekymrer mig for, at min partner ikke elsker mig lige så meget som jeg elsker ham/hende.
  2. Jeg har brug for meget bekræftelse i relationer.
  3. Brud føles eksistentielt truende for mig.
  4. Når min partner tager afstand, bliver jeg meget urolig.

Undgåelse 5) Jeg er utilpas ved for meget nærhed og afhængighed. 6) Jeg har brug for meget autonomi og trækker mig ved konflikt. 7) Jeg taler nødigt om mine følelser i relationer. 8) Jeg bliver hellere følelsesmæssigt på sikker afstand.

  • Vurdering: Læg 1–4 sammen (ængstelighed) og 5–8 (undgåelse). Høje værdier peger på tendenser. Målet er ikke et label, men at forstå hvilke strategier der hjælper dig, fx selvberoligelse ved ængstelighed, åbning/følelsesadgang ved undgåelse.

30–60–90 dages program: Fra kaos til klarhed

Uge 1–2 (berolig nervesystemet)

  • Søvn: faste tider, ingen mobil i sengen, koffein senest kl. 14.
  • Krop: 20–30 min gang dagligt, 2 x basisstyrke (squat, tilpasset armbøjning).
  • Digitalt: Slå eks fra, flyt fotoalbum til skjulte mapper, færre notifikationer.
  • Socialt: Definér 2 sikre kontakter, kort daglig check-in.

Uge 3–4 (struktur og mening)

  • Rutiner: Ugeplan med 2 sport, 2 sociale, 1 læring.
  • Journal: 10 minutter dagligt, "Hvad har jeg brug for i dag? Hvad slipper jeg i dag?"
  • Værdier: Formulér 3 kerneværdier, tilpas handlinger.
  • Forlæng no contact hvis reaktivitet er høj.

Uge 5–6 (refleksion og færdigheder)

  • Mønsteranalyse: Skriv 3 konfliktmønstre, 3 behov, 3 grænser.
  • Øv kommunikation: Spejling, jeg-budskaber, tidsbuffer.
  • Dating-pause: Hvis du flygter, fortsæt pausen.

Uge 7–8 (realitetstjek)

  • Observer markører i eks’ nye forhold (se "Objektive markører").
  • Mini-eksponering: 1 neutral, praktisk besked, kun hvis du er stabil, eller fortsat grå sten ved samforældreskab.
  • Terapi/coaching: Arbejd målrettet med tilknytningstema (EFT/CBT/ACT).

Uge 9–12 (retning)

  • Beslutning: Vinde tilbage (etisk) eller slippe (aktivt).
  • Projekt: Start ét større projekt (kursus, rejseplan, certifikat), bygg identitet.
  • Socialt løft: Prøv en ny gruppe/forening/community.

Readiness-tjek for en respektfuld samtale

Forudsætninger (alle ja):

  • Jeg kan acceptere et nej uden at presse.
  • Jeg vil ikke tale om den nye person.
  • Jeg kan nævne 3 konkrete ændringer hos mig.
  • Jeg kan gå, hvis grænser overskrides.

Forløb (45–60 min):

  1. Varmt og kort: "Tak fordi du tager dig tid."
  2. Ansvar: "Min andel var X. Jeg arbejder på Y."
  3. Behov uden krav: "For mig er vigtigt i et forhold: Z."
  4. Åbning, ingen jagt: "Hvis det slet ikke passer for dig, respekterer jeg det."
  5. Afslutning: "Tak for samtalen. Jeg skriver ikke videre. Hvis du vil, kan du kontakte mig."

Skripter til svære konstellationer

  • Til fælles venner: "Det hjælper mig ikke at få opdateringer. Tak hvis I respekterer det."
  • Hvis ny partner kontakter dig: "Jeg ønsker jer respekt og ro. Jeg taler ikke om privat. Kontakt ham/hende."
  • Arbejdsplads (relation dér): "Jeg adskiller privat og arbejde. Jeg er professionel på projekter X/Y. Ingen private samtaler på kontoret."
  • Familie: "Det tager jeg ikke op. Tak for forståelsen."

Hvis du selv dater tidligt

  • Etik: Informér åbent ved relevante overlap (bolig, venner, arbejde). Ingen triangulering for at skabe jalousi.
  • Risiko: Højere risiko for tilbagefald i gamle mønstre, tjek om du bedøver nærhed.
  • Selvafklaring: Notér 3 grunde for (værdi-match) og 3 imod (flugt-indikatorer).

LGBTQIA+ og kulturelle faktorer

  • Minoritetsstress kan forstærke tilknytningsangst, fx outing-pres, små miljøer, overlap i vennekredse.
  • I mere kollektivistiske sammenhænge vejer familien tungere. Hurtig omorientering kan handle om status/tilpasning, ikke kun følelser.
  • Princippet består: Observer mønstre over tid, bevar værdighed, kommuniker grænser.

Sundhed: Fundamentet for følelsesmæssig stabilitet

  • Søvnhygiejne: Fast opståen, dæmp lys om aftenen, ingen sociale medier 60 min før sengetid.
  • Kost: Protein til hvert måltid, rigeligt vand, skru ned for alkohol/nikotin, det øger stemningssvingninger.
  • Bevægelse: Mix af cardio (stressreduktion) og styrke (selvvirkning). Små, konsistente enheder slår sjældne eksplosioner.

Terapi- og coachingmuligheder – kort fortalt

  • CBT (kognitiv adfærdsterapi): Arbejde med tankemønstre og adfærdseksperimenter.
  • EFT (emotionsfokuseret, Johnson): Se tilknytningsbehov, kommunikér sikkert.
  • ACT (Acceptance & Commitment Therapy): Vær med følelser, handl efter værdier.
  • EMDR (ved traume/intrusioner): Bearbejdning af belastende minder.

Vælg efter match, ikke buzzword. Vigtigt er alliance, struktur og hjemmeopgaver.

Myter vs. fakta

  • Myte: "Hurtigt nyt forhold = utroskab." Fakta: Nogle gange ja, ofte coping og tilknytningsstil.
  • Myte: "Uden kontakt mister jeg chancen." Fakta: Reaktiv kontakt sænker chancer mere.
  • Myte: "Jalousi viser kærlighed." Fakta: Det viser usikkerhed og skræmmer.
  • Myte: "Kun den, der vil tilbage, lider." Fakta: Den der gik, lider også ofte, bare på en anden måde.

Tilbagefaldsplan ved akutte impulser (cravings)

  • Navngiv udløseren ("så et billede", "alene aften").
  • 10-minutters-regel: Udskyd handling 10 min, sæt timer.
  • Urge surfing: Træk vejret, observer følelsen som en bølge uden at handle.
  • Erstatningsadfærd: Koldt bad, 30 squats, skriv til en god ven, noget kropsligt/socialt.
  • Eftersyn: Notér kort, hvad hjalp. Se mønstre.

Identitets-reset: Dit blueprint

  • Rolle-inventar: Menneske, partner, forælder, professionel, atlet, kreativ. Sæt 1 mikrotrin pr. uge for hver.
  • Værdier til vaner: Respekt → kom til tiden. Sundhed → 20 min daglig gåtur. Forbundethed → 1 oprigtig besked/uge til nogen.
  • 90-dages projekt: Ét mål, klart outcome, ugentlige milepæle, buddy.

Flere vignetter – skær dine valg

  • Nina, 30, hun 31: Eks i nyt "selvoptimerings"-makkerpar, meget SoMe, lidt hverdag. Markør: Show > substans. Anbefaling: Slip, digital detox, søg ægte fællesskaber.
  • Rasmus, 37, han 35: Eks dater mere rolig, ældre, mindre online, mere familie. Markør: Modent match muligt. Anbefaling: Respektfuld afstand, fokus på selvopbygning, ingen sabotage.
  • Emma, 45, Mikkel 47: On-off-historik, nu nyt forhold. Markør: Cykliske mønstre. Anbefaling: Ingen on-off-reopførelse. Tal kun ved klar terapi og bindende ændringer.

Røde og grønne flag ved genkontakt

Røde flag

  • Hemmelige møder bag den nye persons ryg.
  • Gaslighting, nedgøring af dine følelser.
  • "Jeg vil alt, men ændrer intet."

Grønne flag

  • Klar ansvarstagen for fortiden, konkret, ikke generelt.
  • Grænser respekteres, også når det er ubehageligt.
  • Villighed til at gå langsomt, transparent og værdibaseret frem.

On-off-dynamik i perspektiv

On-again/off-again-relationer har ofte lavere kvalitet og mere stress end stabile relationer (Vennum & Fincham, 1) En "runde 2" bør derfor designes anderledes end runde 1: nye regler, klare mål, ekstern støtte.

Samforældreskab i dybden: Juridisk og relationelt (ingen juridisk rådgivning)

  • Dokumentér aftaler skriftligt. Neutral tone, dato, klokkeslæt.
  • Introduktion af nye partnere: barnets perspektiv, langsomt, uden loyalitetspres.
  • Deeskaler konflikter: "Grå sten". Roligt, kort, løsningsorienteret.
  • Ved eskalerende mønstre: Brug mediation/familierådgivning tidligt.

Ekstra tjekliste – mikrovaner i 12 uger

  • Dagligt: 15 min bevægelse, 5 min åndedræt, 5 min journal.
  • 3 x/uge: Varmt måltid, 2 liter vand om dagen, 20 min læring.
  • Ugentligt: 1 aftale med et menneske der gør godt. 1 digital reset.
  • Månedligt: Lille afslutningsritual (brænd et brev, naturtur, musik).

Nød-henvisninger

  • Hvis du ikke kan sove i længere tid, taber eller tager meget på, har panikanfald eller tanker om selvskade: Søg straks professionel hjælp. Ved akut fare, ring 112.

Hvis det var dig, der gjorde det forbi – og det alligevel gør ondt

  • Kognitiv dissonans er normalt: Du kan være overbevist om, at bruddet var rigtigt, og stadig sørge.
  • Skyld vs. ansvar: Du må gerne have medfølelse med dig selv og samtidig handle fair, klar kommunikation, ingen dobbeltbeskeder.
  • Ingen "emotionel forsikring": Tilbyd ikke venskab, hvis du ved, det tænder håb.

Hvis eks skriver efter måneder – og det nye forhold er slut

  • Tjek motivation: Ensomhed, vane eller reel indsigt?
  • Tre spørgsmål: Hvad er anderledes nu? Hvad har vi lært? Hvilke aftaler beskytter vores værdier?
  • 3-dates-regel: Hvis genkontakt, mød max 3 gange på 6 uger, uden intimitet, kun for at teste mønstre. Beslut først derefter.

Rebound, replacement eller overgangsrelation? 9 kendetegn

  • Motiver
    • Rebound: Smerteundgåelse, fylde tomhed, meget ydre show.
    • Replacement (erstatning): Partner ligner dig, samme steder, identitetskontinuitet fremfor ægte nyorientering.
    • Overgangsrelation: Langsommere opbygning, bevidst afgrænsning fra fortiden, åbne samtaler om tempo og behov.
  • Tempo
    • Rebound: Vildt tempo, tidligt offentlige labels.
    • Replacement: Hurtigt ind i rutiner, men lav dybde.
    • Overgang: Omtanke, grænser respekteres.
  • Konfliktstil
    • Rebound: Konflikter romantiseres eller undgås.
    • Replacement: Copy-paste af gamle konflikter.
    • Overgang: Tidlige, rolige forventningssamtaler.
  • Integration
    • Rebound: Mange fotos, lidt hverdag.
    • Replacement: Samme vennekredse, samme spots.
    • Overgang: Langsom integration i relevante livsområder.
  • Selvudvikling
    • Rebound: Næsten ingen selvrefleksion.
    • Replacement: Overfladeændringer, kerne mønstre består.
    • Overgang: Synligt personligt arbejde, terapi, nye vaner.

Husk: Du behøver ikke diagnosticere. Observer det, der sker konsistent, og træf valg, der beskytter din værdighed.

7-dages nød-reset ved akut triggerbølge

Dag 1 – Dæmp abstinenser

  • 3 x/dag 4-6-ånding, 20 min rask gang, slå SoMe-stum til.

Dag 2 – Skab struktur

  • Dagsplan i 4 blokke (formiddag/middag/eftermiddag/aften) med 1 klar opgave i hver.

Dag 3 – Berolig kroppen

  • 10 min progressiv muskelafslapning, varm bruser aften, halver koffein.

Dag 4 – Social sikkerhed

  • Ring aktivt til 2 personer, 10–15 min, ingen eks-temaer, kun nutid.

Dag 5 – Mening i gang

  • 60 min "deep work" på et miniprojekt, kursus, ansøgning, oprydning.

Dag 6 – Kontrolleret eksponering

  • Opsøg 1 trigger-sted bevidst, kort, med støtte, derefter selvberoligelse. Kun hvis stabilitet > 6/10.

Dag 7 – Review og plan

  • Journal: Hvad hjalp? Hvad forværrede? Behold én ting, drop én, test én ny.

Kommunikationsbibliotek 2.0 – 20 formuleringer med nerver af stål

  • "Jeg besvarer praktiske henvendelser senest fredag kl. 18."
  • "Jeg har brug for afstand til det private lige nu."
  • "Jeg respekterer dine valg og holder mine grænser."
  • "Det har jeg ikke kapacitet til i dag. Jeg melder tilbage, når det passer."
  • "Ingen information om dit datingliv, tak."
  • "Lad os holde os til to-do punkterne."
  • "Vi kan skrive det ned, så det er tydeligt."
  • "Jeg holder mig til vores aftaler."
  • "Jeg ønsker dig alt godt, respekter venligst mit rum."
  • "Det er ikke i orden for mig. Jeg trækker mig."
  • "Jeg svarer dig i morgen senest kl. 12."
  • "Tak for info. Jeg tjekker det og vender tilbage skriftligt."
  • "Ingen private beskeder efter kl. 20, tak."
  • "Jeg går ikke ind i sammenligninger."
  • "Ingen møder uden klart formål."
  • "For barnet er det vigtigt: Konstans og rolig tone."
  • "Jeg diskuterer ikke i telefon. Skriv, det er bedre for mig."
  • "Jeg reagerer, når tonen er respektfuld."
  • "Nej." (Fuld sætning.)
  • "Det er ikke i tråd med mine værdier."

Arbejdsark: Værdier og grænser (10 minutter)

  • Værdiskan: Sæt ring om 5: respekt, ærlighed, sundhed, familie, frihed, loyalitet, vækst, ro, eventyr, kreativitet.
  • Vælg top 3 og definér 1 adfærd hver: "Ærlighed → ingen tvetydige chats". "Sundhed → 7 timers søvn". "Respekt → ingen nattebeskeder."
  • 3 røde linjer: "Ingen bagtalelse af tredjeparter", "Ingen hemmelige møder", "Ingen kontakt ved alkohol".
  • 3 grønne signaler: "Konsekvent høflig tone", "Aftaler overholdes", "Ingen informations-overload via andre".

Avanceret selvberoligelse: Vagus-pleje i hverdagen

  • Længere udånding: Ind/ud i forhold 1:1,5, fx 4 sek ind, 6 sek ud, 5 minutter.
  • Kort kulde: 10–30 sek koldt vand til sidst i badet, varm op bagefter.
  • Hum/brum: 2–3 minutter blidt, stimulerer vagus via stemmevibration.
  • PMR-light: 5 muskelgrupper, spænd 5 sek, slip 10 sek, 2 runder.
  • Gå-meditation: 200 skridt, kun fødder og åndedræt, blikket blødt.

Mini-beslutningstræ: "Skal jeg skrive nu?"

  • Føler du stærkt pres/angst/alkohol i blodet? → Ja: Skriv ikke. 24-timers-regel. → Nej: Videre.
  • Er der et objektivt ærinde (børn, kontrakter, aftaler)? → Nej: Skriv ikke. → Ja: Videre.
  • Kan du formulere indholdet neutralt i 1–2 sætninger? → Nej: Skriv kladde, tjek i morgen. → Ja: Send.
  • Forventer du en bestemt følelsesmæssig reaktion? → Ja: Stop, dæk behovet andetsteds, ven, journal. → Nej: Send.

Samme team eller lille by

  • Klare kanaler: Hold privat ude af mail/projektværktøjer.
  • Møder: Aldrig spontant, altid med agenda. Korte, saglige bidrag.
  • Sociale rum: Forskudte pauser, selektive events. Intet "tilfældigt" fremmøde.
  • Rygtekontrol: Ingen antydninger. Hvis spurgt: "Vi holder det professionelt."
  • Lille by: Skab nye rutiner og steder, faste dage med nye sociale kontakter.

Afmonter trigger-steder – gradvist frem for chok

  • Fase 1: Undgå i 2–3 uger, berolig nervesystemet.
  • Fase 2: Kort eksponering med støtte, 5–10 min, selvberoligelse bagefter.
  • Fase 3: Sæt egne positive markører, ny musik/drink/rute, lær stedet på ny.
  • Fase 4: Gå kort alene, bevidst, uden SoMe bagefter.

Glossar – hurtig klarhed på nøglebegreber

  • Tilknytningsstil: Typiske måder at regulere nærhed og distance på, ængstelig, undgående, sikker.
  • Deaktivering: Kognitiv/behavioral distancing for at dæmpe tilknytningssmerte.
  • Protestadfærd: Kontakt-søgning ud fra alarm, ikke klarhed.
  • Rebound: Nyt forhold direkte efter brud, ofte til følelsesregulering.
  • Overlap: Tidsmæssig eller følelsesmæssig overlap mellem relationer.
  • Grå sten: Saglig, uemotional kommunikation for at deeskalere.
  • Triangulering: At inddrage en tredje i konflikt for pres/alliance.
  • No contact: Tidsbegrænset, respektfuldt kontaktstop for at stabilisere.

Gør fremskridt synligt – 6 målepunkter (uden optimeringsstress)

  • Søvnkvalitet: 0–10 skala, noter 3 x/uge.
  • Craving-intensitet: 0–10 før/efter urge surfing.
  • Social eksponering: Antal kontakter/uge, der gør godt.
  • Trigger-resiliens: Hvor hurtigt regulerer du dig, i minutter?
  • Grænser: Hvor ofte holdt du dem, antal pr. uge?
  • Mening-mikrotræk: 3 x/uge 20 min på et projekt, ja/nej.

Ressourcer og hotlines (DK)

  • Akut fare: Ring 112.
  • Livslinien: 70 201 201, rådgivning ved selvmordstanker og krise.
  • Offerrådgivningen: 116 006.
  • Børnetelefonen: 116 111.
  • Psykiatrisk hjælp/lægevagt: Kontakt lægevagten i din region, i Region Hovedstaden ring 1813.

Bemærk: Ved akut fare, ring 112 med det samme.

Afslutning: Håb – men den rigtige slags

Jeg ved, hvor skærende det er at se din eks hånd i hånd med en ny. Forskningen forklarer, hvorfor mennesker handler sådan, og hvordan du kan beskytte dig selv. Sandt håb er ikke at holde fast for enhver pris. Sandt håb er, at du lærer at holde dig selv tryg, at kommunikere klart og bevare din værdighed. Krydses veje igen, gør du det fra styrke. Hvis ikke, går du videre som den version af dig selv, du altid ønskede at være.

Hvor store er dine chancer for at få din eks tilbage?

Find ud af på kun 8-10 minutter, hvor realistisk det er at finde sammen med din eks igen - baseret på relationspsykologi og praktiske indsigter.

Videnskabelige kilder

Bowlby, J. (1969). Attachment and Loss: Vol. 1. Attachment. Basic Books.

Ainsworth, M. D. S., Blehar, M. C., Waters, E., & Wall, E. (1978). Patterns of Attachment: A Psychological Study of the Strange Situation. Lawrence Erlbaum.

Hazan, C., & Shaver, P. (1987). Romantic love conceptualized as an attachment process. Journal of Personality and Social Psychology, 52(3), 511–524.

Bartholomew, K., & Horowitz, L. M. (1991). Attachment styles among young adults: A test of a four-category model. Journal of Personality and Social Psychology, 61(2), 226–244.

Mikulincer, M., & Shaver, P. R. (2007). Attachment in Adulthood: Structure, Dynamics, and Change. Guilford Press.

Fisher, H. E., Xiu, X., Brown, L. L., Aron, A., & Mashek, D. (2010). Reward, addiction, and emotion regulation systems associated with rejection in love. Journal of Neurophysiology, 104(1), 51–60.

Aron, A., Fisher, H., Mashek, D. J., Strong, G., Li, H., & Brown, L. L. (2005). Reward, motivation, and emotion systems associated with early-stage intense romantic love. Journal of Neurophysiology, 94(1), 327–337.

Acevedo, B. P., Aron, A., Fisher, H. E., & Brown, L. L. (2012). Neural correlates of long-term intense romantic love. Social Cognitive and Affective Neuroscience, 7(2), 145–159.

Young, L. J., & Wang, Z. (2004). The neurobiology of pair bonding. Nature Neuroscience, 7(10), 1048–1054.

Eisenberger, N. I., Lieberman, M. D., & Williams, K. D. (2003). Does rejection hurt? An fMRI study of social exclusion. Science, 302(5643), 290–292.

Kross, E., Berman, M. G., Mischel, W., Smith, E. E., & Wager, T. D. (2011). Social rejection shares somatosensory representations with physical pain. Proceedings of the National Academy of Sciences, 108(15), 6270–6275.

Sbarra, D. A., & Emery, R. E. (2005). The emotional sequelae of nonmarital relationship dissolution: Analysis of change and intraindividual variability over time. Journal of Personality and Social Psychology, 88(2), 292–309.

Slotter, B. E., Gardner, W. L., & Finkel, E. J. (2010). Who am I without you? The influence of romantic breakup on the self-concept. Personality and Social Psychology Bulletin, 36(2), 147–160.

Brumbaugh, C. C., & Fraley, R. C. (2015). Too fast, too soon? An empirical investigation into rebound relationships. Journal of Social and Personal Relationships, 32(1), 99–118.

Tashiro, T., & Frazier, P. (2003). "I'll never be in a relationship like that again": Personal growth following romantic relationship breakups. Personality and Social Psychology Bulletin, 29(12), 1560–1572.

Gottman, J. M. (1994). What Predicts Divorce? The Relationship Between Marital Processes and Marital Outcomes. Lawrence Erlbaum.

Gottman, J. M., & Levenson, R. W. (1992). Marital processes predictive of later dissolution: Behavior, physiology, and health. Journal of Personality and Social Psychology, 63(2), 221–233.

Johnson, S. M. (2004). The Practice of Emotionally Focused Couple Therapy: Creating Connection. Brunner-Routledge.

Hendrick, C., & Hendrick, S. (1986). A theory and method of love. Journal of Personality and Social Psychology, 50(2), 392–402.

Marshall, T. C. (2012). Facebook surveillance of former romantic partners: Associations with postbreakup recovery and personal growth. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 15(9), 521–526.

Rhoades, G. K., Kamp Dush, C. M., Atkins, D. C., Stanley, S. M., & Markman, H. J. (2011). Breaking up is hard to do: The impact of unmarried relationship dissolution on mental health and life satisfaction. Journal of Family Psychology, 25(3), 366–374.

Bonanno, G. A. (2004). Loss, trauma, and human resilience: Have we underestimated the human capacity to thrive after extremely aversive events? American Psychologist, 59(1), 20–28.

Wortman, C. B., & Silver, R. C. (1989). The myths of coping with loss. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 57(3), 349–357.

Neff, K. D. (2003). Self-compassion: An alternative conceptualization of a healthy attitude toward oneself. Self and Identity, 2(2), 85–101.

Lally, P., van Jaarsveld, C. H. M., Potts, H. W. W., & Wardle, J. (2010). How are habits formed: Modelling habit formation in the real world. European Journal of Social Psychology, 40(6), 998–1009.

Vennum, A., & Fincham, F. D. (2011). Assessing decision making in on-again/off-again relationships. Journal of Social and Personal Relationships, 28(4), 552–570.

Shapiro, F. (2018). EMDR Therapy: Basic Principles, Protocols, and Procedures (2nd ed.). Guilford Press.

Beck, J. S. (2011). Cognitive Behavior Therapy: Basics and Beyond (2nd ed.). Guilford Press.

Hayes, S. C., Strosahl, K. D., & Wilson, K. G. (2011). Acceptance and Commitment Therapy: The Process and Practice of Mindful Change (2nd ed.). Guilford Press.